Historien

Historie

På museet findes Lønnepigens grav. Hun levede i området for 2.000 år siden, og de unikke rester af hendes blå kjole med rødt mønster har givet viden om kvindernes klædedragt i Jernalderen. Der er også fundet rester af Stenalderbopladser og en bro fra Vikingetiden. Nymindegab beskrives første gang i 1500 tallet, som “land of Nu mit” i kort fra engelske søfarere.

Gabet

Ringkøbing Fjord har været en havbugt, men landtanger, der voksede frem fra syd og især fra nord afskar den efterhånden fra Vesterhavet. Omkring 1650 var der et bredt udløb ved Sønder Havrvig, men så vandrede gabet sydpå og nåede til Skodbjerge i 1700, til Bjerregård i 1730, til Bjålum i 1750, til Nymindegab omkring 1800 og til Houstrup ca. 1845, hvor gabets vandring sluttede. Undervejs havde vandet adskilt det tidligere klitland Tipperne fra Holmsland Klit og dannet den brede, flodlignende Nyminde Strøm, der dog blev smallere, da den mødte den gamle kystklint ved Nymindegab og længere sydpå.

I løbet af 1800-tallet, hvor der var adgang til både fjorden og havet, blev Nymindegab et af de vigtigste fiskerlejer på Vestkysten syd for Limfjorden. Her var også ladeplads med lodshus, redningsstation, toldassistentbolig og færge over til Holmsland-siden, hvor fiskerbådene lå. Men gabet sandede til, så man gravede i 1892 en kanal, som dog også jævnligt sandede til. I 1908- 09 blev den første kanal anlagt ved Hvide Sande, men efter en stormflod blev den lukket i 1915, hvor man i stedet gravede Gødelkanalen ved Nymindegab. I 1929-30 blev den nuværende kanal anlagt ved Hvide Sande, og havfiskeriet flyttede dertil.

Jernbanen

Da man i 1870’erne begyndte at tænke på jernbane i Vardes vestegn, var det en selvfølge, at den skulle ende i Nymindegab og transportere fisk derfra. Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt da også en bane “fra Nymindegab over Billum til Varde”. Men med den evindelige tilsanding af gabet mistede Nymindegab sin betydning, og i 1900 besluttede Rigsdagen, at banen skulle ende i Nørre Nebel. Varde-Nørre Nebel Jernbane, der stadig eksisterer og nu hedder Vestbanen, blev åbnet i 1903. Der blev i 1917 og 1925 gjort forsøg på at få banen forlænget fra Nørre Nebel til Nymindegab, men forgæves.

Nymindegab fik først jernbane i august 1942, dog ikke en offentlig bane, som beboerne kunne have gavn af, men et sidespor, der kun måtte bruges af den tyske Værnemagt. Tyskerne var nemlig i gang med at anlægge en stor fæstning med hærkystbatteri, radarstation og en flakskydeplads til afprøvning af antiluftskyts. Hovedsporet gik til en banegård med 5 spor inde i Nymindegablejren, hvor det store militærpersonel blev indkvarteret, og et sidespor førte ud i klitterne til Flaklejren, hvor der var en rangerbanegård med 2 spor. Snart kom der hver uge lukkede tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, der skulle afprøves og sendes videre efter endt indskydning. Nebelbanen havde mange godstransporter til lejren, og toget “Piraten” kørte medarbejdere fra Esbjerg til Nymindegab om morgenen og tilbage om aftenen.

Efter Besættelsen blev sporet Nørre Nebel- Nymindegab i oktober 1945 brugt til udkørsel af bl.a. mergel, men ellers er sporet stort set kun blevet brugt af det danske militær. I 1976 overvejede Nebelbanen at starte persontrafik til Nymindegab, men opgav det. Siden sommeren 2001 har man kunnet køre på skinnecykel. Der har også kørt veterantog på banen, men sporet er nu afskåret fra omverdenen, da skinnerne er taget op i den vestlige del af Nørre Nebel. Sporet ud til Flaklejren blev taget op i 1945-46, men tracéet er bevaret som sti.

Hjemmeværnsskolen

Tyskerne byggede Nymindegablejren, så den fra luften ligner en landsby, og det lykkedes at narre englænderne, så de ikke bombarderede den. Efter Besættelsen husede lejren tyske flygtninge indtil den i 1946 blev overtaget af Forsvarsministeriet. Ved oprettelsen af Hjemmeværnet blev lejren i 1949 taget i brug som Hjemmeværnets Befalingsmandsskole. Hjemmeværnsskolen har nu 3.000 kursister om året og er en vigtig arbejdsplads, som er med til at holde liv i byens butikker og gøre den kendt over hele landet.