Referat fra 1. workshop i Nymindegab

Referat 1. workshop – Nymindegabs kulturelle udviklingsplan 16. november 2016

John V. Jensen startede med en kort introduktion omkring især kunstnerkolonien, og fik pointeret at det ”heldigvis” var Tuxens pæne fremstilling af området der fik lov til at dominere eftertiden, og ikke det lidt mere mudrede billede som andre på Tuxens samtid malede. Kroen var samlingssted, men også andre områder var interessante i forhold til nu2den.

Jørgen Nielbæk startede med en forklaring og præsentation omkring hvad en kulturel udviklingsplan er og indeholder. Der opstår lidt diskussion omkring hvad formålet med planen er i forhold til den etablerede udviklingsplan, men det bliver til sidst klarlagt til alles forståelse at den kulturelle udvikling skal ses som en uddybning og konkretisering af den etablerede udviklingsplan.

Deltagerne startede med at snakke omkring hvilke kulturelle begivenheder der havde været gode ide seneste år. Her blev der nævnt en del ting (se komplet liste nedenfor), men der var bred enighed om at det var flot at så lille en by kunne have så mange arrangementer. Ligeså talte deltagerne om at de gerne i fremtiden så Nymindegab som værende kendt for at være en by med sammenhold og en unik ånd.

Første opgave for deltagerne var at udvikle bud på visioner. Det endte med mange forskellige bud, men kan summeres op til at naturen og byens unikke sammenhold er det som en vision skal vægte højt. Naturen står så i forbindelse med naturalismen og landskabsmalerierne som kunstnerkolonien praktiserede (se komplet liste nedenfor).

Efterfølgende skulle konkrete forslag til projekter udarbejdes. Processen omkring den her del blev tidsmæssig lang, og det endte derfor med at forslagene hurtigt blev præsenteret og der var enighed om at der var så mange gode forslag at der var materiale nok til en ny workshop 1.december (se komplet liste nedenfor).

Det blev aftalt at der til næste møde skal gøres meget for at få flere lokale borgere med. Der skal inviteres kunstnere udefra som kan komme med friske øjne på byens kultur også skal der holdes et oplæg omkring Hvide Sandes erfaringer med Tyskerhavnen, til inspiration for lignende projekter i Nymindegab.

I forbindelse med snakken om styrker og svagheder i Nymindegab nævnes det at en bedre kommunikation og koordinering mellem de mange projketer ville være gavnligt.

Folk snakkede kort om de bedste ting der var sket i byen de seneste par år:

Regetta, dronnings besøg, ese hus – samarbejde, arbejdsdage, sociale arrangementer. Årets landsby, museet, lammefestival, for lavt ambitionsniveau, samspil mellem menneskerne som gør forskellig arthed, mangfoldighed, ikke kun fokus på kunstnerne, museumsdag

Det der skal ske: et sted at mødes, ikke tomme butikker i byen, skabe liv i byen, få folk til at stoppe op, bjerget, gøre byen mere spændende, overlevelse, turisme/bosætning

Input til en vision:

Redningsbåden, Tampesten – adgang, Shelter, badehuse, informationstavler, trafikovervejelser, et atelier, shelters, fjerne træer, samlingshus for kunstnere og kreative sjæle, unge og sammenhold i byen, de mange foreninger er en styrke, “bjerget” udnyttes, badehuse til udlejing, pop-up butikker i de tomme butiklokaler, sommerkoncerter, aktiviteter uden for sæsonen, genskab strand ved fjord, marked/forlystelser.

Opgave til deltagerne: Se 10 år frem ti tiden, hvad skal der til at for at byen har udviklet sig med kunsthåndværk, kunstnere etc.:

Etablere kunstner hus i den gamle redningstation

Redningsbåd skal flyttes (lidt uenighed)

Ekstra udstillingshal ved museet.

Gendanne havnemiljø, strand, gennemløb til fjorden.

De røde barakker bruges 2l kunst/forsamlingssted

Naturen er det autentiske afsæt – naturen hænger sammen med byen.

Landart ved nymindegab – Jørgen fik kastet sig ud i et håndslag på det

Esehus ved frilandsmuseet – kan det komme 2l Nymindegab igen? Grund reserveret til esehusene ved redningshuset blev det pointeret.

boardalk og cykelsti etableres.

Konkrete ideer til projekter

Badehuse og små salgsboder for kunstnere

Pop up butikker i de travle måneder, samt marked

Kunstnerkoloni i de røde barakker

naturs2 – adgang til redningsvej. Formidlingsposter langs stien med staffelier af messing med samme motiv (Ret god stemning for dette forslag generelt)

Gadeudstillinger, inspiration fra Hvide Sande

Genskabe det gamle havnemiljø (ikke videre uddybet)

Aktiv fjord –

Model af tyskerhavnen – lav noget lignende

Promenade a la den i Hjerting, fra Lodsbjerget mod syd. Synlig fra vejen og noget formidling involveret

Multihus/galleri/kunstner hus

Overvejelser/sparring

Der blev som nævnt ikke arbejdet så konkret med projekterne som der oprindeligt skulle have været, derfor er de stadig meget åbne, og derfor er det svært at give helt konkret sparring på dem endnu.

Der er jo dog en overvejende tendens til at kunsten skal ud i naturen, og at naturen/udendørsarealer skal inddrages. Det stiller naturligvis store krav til både det æstetiske, lovgivning og kvalitet af materialer. Hav det med i det videre arbejde. Hvordan sikres det at så mange som muligt i byen synes at det der opstilles er af en god kvalitet? – det lokale ejerskab skal altså indtænkes på en måde.

Butikker og salgssteder er naturligvis rig2g gode forslag. Organisering og netværk er vigtigt i forhold til butikker – de skal gøre hinanden stærkere, de skal have den reUe eksponering, de skal indgå i gadebilledet/naturen på æstetisk forsvarlig vis og eventuel sparring med kommunen omkring budget, styring af økonomi og markedsføring bør overvejes.

Der er også en del forslag der kredser omkring et samlingssted for kunstnere og lokale med værksteder, salg og eventuelt bolig. Hvad er fundamentet for et sådan sted, er der “brugere” nok til at det kan løbe rundt? Hvordan er lovgivningen omkring redningsstation og barakkerne, i forhold til erhverv og privat brug? Hvem skal stå for drift?, ejerskab og finansering? Hvem skal brugerne være – kan lokale uden interesse for kunst også se sig selv i huset?